Nyheder | CB66 klassen klar med bootcamp
CB66 er en voksende klasse i Danmark.

CB66 klassen klar med bootcamp

15-02-2016 13:09 Trine Søe
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

CB66 klubben har nu planlagt årets stævner for 2016, hvor de er især glade for at være en del af Sportsbåd Open, som følger Sejlsportsligaens 1. division. Det er med til at sikre en fantastisk stemning på havnen til stævnerne, og gode muligheder for at møde gamle sejlervenner, eller stifte nye bekendtskaber på tværs af klasser og klubber.

CB66 DM 2015 11

CB66 raceren er intet mindre end fantastisk til kapsejlads og oplagt for dem, der er trætte af at kæmpe med at samle fem-seks mand til en kølbådskapsejlads, og som gerne vil kunne deltage i stævner over hele landet uden at skulle bruge tre weekender på ét weekendstævne. Klassereglerne holder godt styr på, at bådene er ens, så det er mandskabets kompetencer, der afgør, om hvem der kommer først over stregen. Man kan selv afgøre, om man skal være to eller tre personer om bord, men der er en max. vægt som skal overholdes på 275 kg, fortæller Susanne Madsen fra CB66 klubben, der håber at flere vil prøve kræfter med CB66.

Der er kommet forøget interesse for klassen ude i klubberne, og nye sejlere er kommet til. Eksempelvis har Faaborg Sejlklub købt en CB 66, fordi de mener, den er en af de sjoveste og mest lærerige båd at sejle i for både unge og mere erfarne sejlere. Derudover er andre klubber er i gang med at undersøge mulighederne for at anskaffe CB66 Racer som klubbåde for at sikre en solid platform for udvikling af sejlere som f.eks. ønsker at gøre sig gældende i Sejlsportsligaen.

CB66 DM 2015 14

Om det at sejle CB66 udtaler Susanne Madsen begejstret: Ofte får vi sejlet seks-syv sejladser på en dag – og smilet er fra øre til øre, for båden giver bare SÅ meget sejlglæde for både grønne og mere garvede sejlere. Forestil dig at buldre derudad med 20 knob og slæk på skøderne – vel og mærke med fuld kontrol. En stor del af det at sejle CB66 Racer, er det sociale fællesskab omkring båden, sporten og sejlere med stor kærlighed til action og fart. Her er alle er velkomne, hjælpsomheden stor og energien høj.

Kom med på Bootcamp

CB66 Klubben afholder i år en træningsbootcamp, hvor alle er velkomne - også helt nye sejlere. Trim og kapsejladsteknik vil være i fokus på campen. Her lærer de erfarne sejlere fra sig under en hyggelig og afslappet atmosfære. Det binder klassen mere sammen og skærper niveauet ude på banen.

CB 66 sæsonen rummer i år følgende aktiviteter:

  • Påskestævne i Hellerup
  • Bootcamp og træningslejr
  • 4 stævner i Sportsbåd Open
  • DM over tre dage med fest
  • Nordisk mesterskab
  • To-tre svenske stævner

CB66 DM 2015 2

I 2016 er det muligt at komme på bootcamp i CB 66 klassen.

 

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer