Prada tilbage i AC-båden

25-04-2010 Hans Henrik25 Apr 2010 10:48 - Joakim Rechnitzer
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Prada-båden er tilbage i stærk opstilling med en AC-vinder ved roret, en Volvo Ocean Race-og OL-vinder som taktiker og OL-vinder som strateg. Foto fra træningen i Valencia. Foto copyright: Pierre Orphanidis/Valencia Sailing.

Luna Rossa-holdet med sponsor Prada nåede i udfordrerserien til den 32. America’s Cup i 2007 hele vejen til finalen mod Team New Zealand. Her kunne det italienske hold med rorsmand James Spithill, senere AC-vinder med BMW Oracle, ikke stille noget op mod newzealænderne der vandt finalen 5-0. Team New Zealand tabte efterfølgende America’s Cup mod Alinghi.

Nu er Prada-holdet tilbage med ny rorsmand. Ed Baird, der vandt America’s Cup med Alinghi, skal styre, mens Torben Grael igen er taktiker på holdet. Strateg bliver Robert Scheidt. Holdet træner lige nu i Valencia mod det andet italienske hold Azzura. Det tredje AC-hold fra støvlelandet er Audi Mascalzone Latino, der har danske Jes Gram-Hansen som matchrace-træner.

Næste Louis Vuitton Tropy starter den 22. maj i La Maddalena på Sardinien.
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer