America's Cup | Rasmus Køstner om 33. America's Cup

Rasmus Køstner om 33. America's Cup

02-02-2010 12:43 Hans Henrik02 Feb 2010 11:43 - Øyvind Bordal
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Rasmus Køstner har nået at tørre håret efter Volvo Ocean Race her, og er nu involveret i udviklingen af kommende topsejlere på Sailing Academy Aarhus. Men hvis America's Cup snart er tilbage på sporet, er han klar igen. Foto: Oscar Kihlborg/Ericsson Racing Team

"Jeg tager også til Valencia, jeg må lige se det", fortæller Køstner. "Jeg regner med at de fleste af os, der har været med tidligere kommer til at være i Valencia under sejladserne - det er jo nogen fantastiske maskiner de sejler i".

Hvem tror du vinder?
"Det virker som om bådene er rettet mod at præstere maksimalt i noget forskellige vindstyrker. Alinghi er en lettere og mere letdrevet konstruktion, og vil være meget hurtig i helt let vind. BMW Oracle har et noget højere "wind range", og vil nok blive farlig hvis det blæser lidt mere. Jeg tror vindforholdene kan blive ret afgørende. Men spændende er det!"

Nu er det primært et dragrace, der vil handle om fart. Men det er jo også matchrace, med muligheder for dramatiske og tætte manøvre, især på startlinjen. Vil vi se det, også med de her store, uhåndterlige både?

"Holdene vil helt sikkert bruge alle midler, også de taktiske, hvor man kan gøre livet surt for den anden båd. Jeg tror helt sikkert der vil opstå tætte situationer i starten, og jeg tror også der vil være en del at tjene på at presse modstanderen, selv i den her bådtype. BMW Oracle manøvrerer let og hurtigt på hovedskroget, mens Alinghi kan få det noget sværere her. Det er primært en disciplin i design, og dermed fart - men holdene vil også sejle aggressivt på hinanden i det omfang det er muligt."

Rasmus Køstner er en af de mange professionelle sejlere med rødder i de tidligere AC-hold, der nu har ventet i snart tre år på en afklaring, så en regulær match med mange hold kan blive fastsat. "Jeg er klar, så snart der igen og opstår en cup for alle hold - det er helt klart mit mål at sejle America's Cup igen", siger Køstner.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer