Der sejles America’s Cup sejladser til sommer

02-04-2009 Hans Henrik02 Apr 2009 14:00 - Joakim Rechnitzer
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Retsagen i New York bremser for den 33. udgave af America’s Cup. Nu vender bådene tilbage til Valencia selvom retsagen ikke er afgjort. Ill.: Mark O'Brien.

ACM, der står for afholdelsen af America’s Cup, har lavet en aftale med politikerne i Valencia om to America’s Cup for-sejladser. Den første sejles fra den 10.-19. juli og den anden afholdes i oktober.

Skulle udfaldet af de verserende retssager, om fremtiden for den 33. udgave af America's Cup, gå de forsvarende mestre, Alinghis, vej, bliver de to sejladser en del af cuppen, der er planlagt til 2010. Derimod vides det endnu ikke, hvad der sker, hvis Larry Ellison og BMW Oracle vinder i retten. En mulighed er sejladser i 90 fods trimaraner.
Ved de to for-sejladser i Valencia mødes Alinghi med de tilmeldte udfordrere, hvoraf BMW Oracle ikke er med, ud for Valencia. Stævnerne vil blive en kombination af fleet- og matchrace og der vil blive sejlet i de samme både som ved sidste America’s Cup, ACC version 5.0.

Hvornår kommer afgørelsen?
Hele sejlerverdenen venter stadig på at højesteretten melder ud med sin afgørelse i retsagen mellem BMW Oracle og Alinghi. Hvornår denne afgørelse kommer er der stadig ingen der ved, men ifølge de oprindelige udmeldinger fra dommerne skulle afgørelsen være lige om hjørnet.

Find flere artikler om America's Cup og den nye 90 fods AC-båd i oversigten under annoncen...
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer