Røssberg klar til udfordrernes kvartfinale

08-02-2009 Hans Henrik08 Feb 2009 13:54 - Joakim Rechnitzer
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Så tæt blev målgangen mellem Team Origin og Team New Zealand – under en bådlængde og kun 7 sekunder. Foto: Ian Roman.

China Team med danske Mikkel Røssberg, der trimmer på kryds, var ikke særlig overbevisende i første runde af Louis Vuitton Pacific Cup, der lige nu sejles i Auckland. Efter udskillelsen til sølvfeltet har det kinesiske hold, der primært tæller udenlandske sejlere, dog vundet tre sejladser. Mikkel Røssberg er nu klar til en knock-out sejlads mod det sidste hold fra guldfeltet, hvor vinderen går videre til udfordrernes kvartfinale.

For Christian Kamp er det gået som håbet. Sidst Bådmagasinet talte med den danske spilertrimmer, fortalte Kamp at der skulle vindes sejladser, er det er der blevet med to sejre. I går gik det ud over Luna Rossa og i dag blev det til en nervepirrende tæt sejr mod Team New Zealand.

Ved sidste topmærke holdt Kamp og Team Origin et forspring på 15 sekunder til Team New Zealand og skipper Dean Barker. Barker angreb aggressivt på sidste læns og var under en bådlængde, eller 7 sekunder, fra Team Origin i mål.

”Origin sejlede en stor sejlads,” sagde Barker efter målgangen. ”Vi kan ikke lide at tabe, men det var en god sejlads for drengene. I morgen er det vores sidste chance at kapsejle inden finalen.”

Kamp og Origin skal ud i knock-out
Selvom det er blevet til to sejre har det ikke været nok til at sikre Team Origin en direkte plads i kvartfinalen. Med et halvt minuspoint fra tidligere har det engelske hold nu kun 0,5 point, da sejren mod Team New Zealand, der fungerer som forsvarer i Auckland, ikke giver point.

Det betyder at skulle Team Origin i morgen tabe deres sejlads mod Damiani Italia Challenge mødes Christian Kamp og Mikkel Røssberg i en knock-out sejlads om en plads i kvartfinalen. Skulle Origin vinde sejladsen står franske K-Challenge klar som modstander.
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer