Kedelige finalesejladser giver færre seere

04-02-2003 Hans Henrik04 Feb 2003 14:36 - Baadmagasinet
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen
AMERICA’S CUP: Alinghis suveræne sejlads i Louis Vuitton Cup finalen har fået de newzealandske seere til at slukke for fjernsynet. Under sidste Louis Vuitton Cup måtte Prada og AmericaOne tage alle ni sejladser i brug, da Prada vandt med 5-4. Dengang fulgte 700.000 "kiwier" ud af en befolkning på 3,5 millioner de intense og medrivende sejladser. For to uger siden overværede kun knapt halvdelen (389.000) de mindre interessante finalesejladser, da Alinghi udraderede Oracle BMW Racing 5-1. Det er tv-kanalen "Channel One", som sørger for billeder til alverdens tv-seere heriblandt skandinaviske TV3, som har rettighederne i hele Norden foruden Baltikum og en række mindre lande.
/Ernstved
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer