Hvem vinder Cuppen?

24-01-2003 15:40 Hans Henrik24 Jan 2003 14:40 - Morten Brandt
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen
Det "konventionelle" Alinghi, der beskrives som en god all-round båd og som især har sin force på kryds, eller en af TNZ’s både med deres innovative og nu berømte Hula (Hull Appendage), deres fire salingshorn, rig og den meget lange bulb.
Sammenlignet med alle udfordrerflådens både, hvoraf der nu kun er den stærkeste nemlig Alinghi, tilbage er Team New Zealands både totalt anderledes. Hvem har ramt designet rigtigt og hvem har ramt forkert?
"Jeg ved det virkelig ikke," udtaler Ed Baird til yachtracing.com og fortsætter: "Team New Zealand har altid været dem, der er gået til stregen og fundet de nye veje. Det er deres stil."

Dawn Riley, som tidligere har været America's Cup skipper og nu arbejder som konsulent for det franske projekt var også imponeret over de "sorte" både.

"Jeg have hørt rygterne inden den 7. januar og håbede, at der var hold i dem, fordi hele "Hula-ideen" er for cool. Så hvis jeg var Kiwi, ville jeg være virkelig glad for disse både. Ja, faktisk er jeg virkelig glad for det alligevel," siger hun, og tilføjer, at hun ikke har fantasi til at tro, at Coutts og Co. har tid nok til at efterligne Hula'en.

Victory Challenges designer Mani Freers, der også førte pennen for Prada Challenge under sidste America’s Cup siger, at han tilslutter sig betragtningen om den rabiate forskel mellem deltagerne i LVC og newzealænderne. Omvendt overraskede det ham ikke at se så meget innovation fra TNZ.

Skulle Alinghi alligevel få lyst til at foretage ændringer, så må de ændre op til 50 procent på skibets skrog inden der udstedes et nyt målerbrev d. 11. februar.
Indtil da vil begge syndikater have tilladelse til eksempelvis at udskifte hele stævnen eller hele hækken. TNZ skal inden 10. februar bestemme, hvilken af deres to både de sejler om Cuppen i.

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer