Til pressemøde med rockstjerner

22-12-2002 09:04 Hans Henrik22 Dec 2002 8:04 - Troels Lykke
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

AUCKLAND, søndag aften:

"Rockstjernerne" og skipperne Peter Gilmour, OneWorld, og Chris Dickson, Oracle, svarede på spørgsmål på dagens pressemøde efter 3. sejlads i New Zealand, søndag eftermiddag. Salen var propfuld af fotografer, journalister og pressefolk, flere end i går. Stemningen var intens. Først trådte australieren Gilmour ind, smilende som altid. Dernæst slentrede newzealænderen Dickson ind med en temmelig selvsikker og bestemt mine, lidt som en streng skolelærer. Ikke noget med at hilse på hinanden. Dickson først om starten, hvor OneWorld fik straf:
"Jeg vidste ikke vores master var så tætte, men min navigatør fortalte at de var meget, meget tætte på at ramme hinanden." Masterne af kulfiber er over 34 meter høje.
Gilmour:
"Vi var for længe i luffesituationen."

Spithill og
pres på skuldrene

Tager du roret fra James Spithill nu, kan han holde til presset? Lød spørgsmålet til Gilmour, der smilede afvæbnende. OneWorld, der har brugt omkring 800 mio. kr. er ude i morgen mandag, hvis de ikke slår Oracle.
"Se på hvor gammel jeg er," lagde Gilmour ud grinende, "James (Spithill) er en superb mand, selv de største fejler. Vi skal videre. I har ikke set det bedste fra os endnu. Bådene går ens. Vi går lidt højere til vinden end Oracle, men de går stærkere. Det giver det samme."

Ikke en fod forkert

Dickson, hvor meget betyder det for dig at vinde i morgen?
"Det vil være herligt, men sagen er at vi ikke kan sætte en fod forkert. Vi så også i dag at OneWorld hentede os på læns. Vinden derude er meget skiftende. I dag var det mandskabet der vandt med de mange bomninger vi havde."

Snyder Oracle?

Oracle sejlede igen i dag med en radar-lignende ting på agterperronen, som OneWorld for et par dage siden har stillet spørgsmåls tegn.
"Vi sejler 100 procent efter reglerne," oplyste Dickson, der kategorisk afviste hvad boksen indeholder. Spekulationerne hernede går på, at den virker som en slags radar, så navigatøren slipper for at ’skyde’ sin laserpistol på modstanderen eller bøjer for at afgøre distancen. Her til aften - i dette øjeblik - mødes juryen og vil forsøge at konkludere lovligheden i Oracles tingest. Vi følger sagen.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer