Doping tjekkes nu i America´s Cup

08-11-2002 09:26 Hans Henrik08 Nov 2002 8:26 - Troels Lykke
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen
Cykelsport (hvorfor tænker man først på cykling ...), fodbold, håndbold og nu endelig også America's Cup. Dopingtest. For første gang i historien er aftalt dopingtest mellem New Zealand Sports Drug Agency og America's Cups officials inden selve America's Cup-finalen. Bådmagasinet talte under Swedish Match i Marstrand med Dean Barker, Team New Zealand, der selv var blevet testet under America's Cup-finalen 2000.
"Dopingtest har jeg ikke noget imod," lød det i sommeren. Barker er aldrig testet positiv. Nu gælder det imidlertid hans modstandere i Louis Vuitton Cup. Første dopingtest kommer under semifinalen fra 9. december. Sejlerne får hermed en chance for at rette op på et eventuelt misbrug. Sejlerne har allerede teoretisk set kunne blive testet ifølge sejladsprogrammerne. De newzealandske myndigheder ønskede at teste fra 1. oktober - men uden held.
Louis Vuitton-chef Dyer Jones er imidlertidig positiv over for de forestående tests, fortæller han til New Zealand Herald:
"Hvis en sejler der er A og B-testet er positiv udelukkes han og ISAF vil ligeledes tage affære, men båden udelukkes ikke."
Sejlsporten har historisk set officielt næsten ikke været ramt af doping-spøgelset. Senest blev en brasiliansk Europajolle-sejler fanget i en kontrol under VM sidste år. To års udelukkelse fra konkurrence, var prisen.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer