AC: Luna Rossa back in the game - ny udfordrer til AC 36 og ETNZ

27-06-2017 06:00 Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Der gik ikke mange sekunder efter Emirates Team New Zealand havde krydset mållinjen som vinder af den 35. Americas Cup, før præsidenten for Yacht Club Sicilia, Agostino Randazzo, som også repræsenterede Luna Rossa, afleverede den officielle ansøgning om at blive ’Challenger of records’ – udfordrer til den 36. Americas Cup – og Emirates Team New Zealand var lige så få sekunder om at acceptere udfordringen. Ok, lad os bare røbe det – aftalt spil.

Det har nemlig længe ligget i kortene, at hvis ETNZ vandt, så stod Luna Rossa klar i kulissen som udfordrere.

Luna Rossa forlod Americas Cup i vrede, da Coutts & Co. ændrede på de første planer som var lagt frem for den 35. AC, langt inde i processen, hvor Italienerne var ganske langt fremme med et design på en AC70.

Det er (næsten) også offentlig kendt, at Luna Rossa (læs ejer Patizio Bertelli, red.) herefter hjalp ETNZ med et større sponsorbeløb, samt ydet en stor hjælp til de nye vindere hvad design angår. Ja, ETNZ har endda haft ansat Luna Rossas skipper Max Sirena, som har arbejdet som teknisk rådgiver for ETNZ.

Nu starter alle spekulationerne

Som Challenger of records har du den fordel at du sidder med ved forhandlingsbordet, sammen med de forsvarende mestre, for at udforme reglerne for næste AC, og det flyder allerede over med rygter om hvad der skal ske.

Men, ingen ved noget som helst, der gættes kun. Emirates Team New Zealand chef, Grant Dalton – løftede ikke sløret for hvad vi kan vente os i fremtiden, kun en ting er sikkert. Den næste Americas Cup (36. Udgave, red.) skal sejles i New Zealand. Bliver det monohul (kølbåd, red.) – med eller uden al det hydraulik, oppe på foils, ja spekulationerne er mange!

Et af de mere vedvarende går blandt andet på at den stinkende rige Patizio Bertelli, ejer af Luna Rossa, skulle, som tidligere nævnt, have støttet ETNZ med et US$ 30 millioner stort sponsor beløb, mod at man vente tilbage til kølbåde, hvis ETNZ vandt Americas Cup.

Det gjorde jo som bekendt – men vil det ikke være som at se Formel1 i en gammel FordT?

En ting ’lovede’ Grant Dalton i sin takketale på Bermuda, det vil stadig blive spektakulære, og meget hurtige både som der skal sejles i, hmm. Meget hurtige – så kan vi vel kun blive i en eller anden slags flerskrog?

Stay tuned, den kommende tid vil svirrer med spændende AC-historier.

LunaRossa

Royal New Zealand Yacht Squadron accepterede udfordringen fra Circolo della Vela Sicilia, som dermed bliver udfordrer til den 36. Americas Cup.

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer