24-årige Peter Burling og Emirates Team New Zealand vandt i Gøteborg og fører Americas Cup World Series. Foto Martin Gilles-Raget ACEA

Dét sagde topskipperne efter Göteborg

02-09-2015 Søren Øverup02-09-2015 15:32 - Dan Ibsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Tre hold har skilt sig ud efter de to første World Series sejladser - og Emirates Team New Zealand både vandt i Göteborg og fører sammenlagt. Det kan Team New Zealand især takke en 24-årig sejler for.

For et halvt år siden valgte Emirates Team New Zealand, at der skulle et generationsskifte til på holdet. Den mangeårige skipper Dean Barker forlod holdet, og ind kom nogle af verdens mest talentfulde unge sejlere, 49er teamet Peter Burling og Blair Tuke.

Mange danskere som fulgte OL 2012 i Weymouth husker da Allan Nørregaard og Peter Lang sikrede sig bronzemedaljerne i en afgørende Medal Race. De to første hold var helt overlegne, Australierne Outerridge/Jensen vandt suverænt guld og New Zealænderne Burling/Tuke lige så suverænt sølv.

Peter Burling & Blair Tuke har sat kursen mod endnu en OL-medalje i Rio 2016, og det har de gjort på en særdeles bemærkelsesværdig måde. {redmod}Samtlige sejladser de har sejlet siden OL 2012 har de vundet, og det er en imponerende track record. Holdet har været særdeles suveræne og har vundet VM 2013 og 2014, EM 2013, 2014 og 2015, Rio Test Event 2014 og 2015, samt alle ISAF World Cup og andre internationale stævner de har stillet op i.

24-årige Peter Burling har sideløbende sejlet International Moth samt A-Cat, som er foilende, idet hans ambition har hele tiden været, at komme til at sejle Americas Cup for New Zealand.  I Int. Moth vandt han VM 2105 samt bronze i 2014. I A-Cat VM vandt han bronze i 2014.

Peter Burling har nu været skipper på Emirates Team New Zealands AC45’ere i knap et halvt år, da han stillede op i sit første stævne i Portsmouth blev han nr. 3 og på netop afviklede anden Act i Göteborg vandt Team New Zealand stævnet, og fører nu også serien sammenlagt.

Burlings ambition er nu, dels at vinde OL-guld i 49er i 2016, dels at vinde den 35. Americas Cup. Et ambitiøst mål når man kun er 24 år, men absolut realistisk. Han er blandt de mest talentfulde sejlere i sejlsporten i lang tid, og helt sikkert en sejler, vi kommer til at høre meget mere om.

Efter de to første Louis Vuitton Americas Cup World Series stævner har tre hold og skippere skilt sig ud, og de har besat podiepladserne i både Portsmouth og Göteborg, nemlig Emirates Team New Zealand med Peter Burling, Land Rover BAR med Ben Ainslie og Oracle Team USA med Jimmy Spithil.

Hør hvad de tre skippere sagde efter sejladserne i Göteborg:

Det tredje og sidste Louis Vuitton Americas Cup World Series event i 2015 afvikles i Bermuda den 16.-18. oktober.

Samlet stilling efter to stævner (team – points):

1. Emirates Team New Zealand – 72

2. Land Rover BAR – 65

3. ORACLE TEAM USA – 64

4. SoftBank Team Japan – 56

5. Artemis Racing – 53

6. Groupama Team France - 50

Louis Vuitton Americas Cup World Series website

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer