AC45'erne ligger allerede og træner sammen i farvandet ud for Portsmouth. Foto Gilles Martin-Raget/ACEA

AC World Series bane på kun 2,3 sømil

22-07-2015 17:22 Dan Ibsen22-07-2015 15:22 - Dan Ibsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Bane konfigurationen for ”Louis Vuitton America's Cup World Series” i Portsmouth bliver overraskende kort, taget i betragtning hvor hurtigt AC45’erne forventes at sejle. Hver sejlads bliver i princippet kun et kort ”show”.

Portsmouth race course 531

Banen kommer til at bestå af:

En kort slør start midt på banen, ca. 250 meter, til mærket M1

Et slør ben på 750 meter ned til en bund-gate

Et kryds til en top-gate og en slør - hver på 1500 meter

En kort slør på 250 meter til mållinjen, som vil ligge tæt på land og tilskuerområderne.

Det giver en totallængde på omkring 4250 meter eller cirka 2,3 sømil, hvilket er en overraskende kort bane for de lynhurtige, foilende AC45 katamaraner.

Banen kan dog blive forlænget med yderligere et kryds og en slør, som vil give en banelængde på omkring 3,9 sømil.

Banen kommer til at bestå af nogle store opankrede platforme, i stedet for mere traditionelle bøjer eller flytbare både.

Diagrammet viser hvordan banen vil ligge i den sydvestlig vindretning. Banens orientering vil være forskellig ved andre vindretningen, og kapsejladskomiteen vil forsøge at sikre at afslutningen på sejladsen sker så tæt som muligt på VIP områderne på land.

SE HER hvordan du kan følge sejladserne online

LVACWS 02_Gilles Martin-Raget_528

Med hastigheder på over 30 knob kan der opstå tætte, spændende situationer mellem de lynhurtige AC45'ere, især ved mærker og gates. Foto Martin Gilles-Raget/ACEA

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer