Emirates Team New Zealands bygning i Valencia. De tabte dengang i finalen til Alinghi. Foto Costas Tsantilis

Americas Cup havnen i Valencia 7 år efter

26-10-2014 10:30 Dan Ibsen23-10-2014 21:28 - Dan Ibsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Danske sejlere husker den 32. Americas Cup i Valencia særlig godt, idet der aldrig tidligere - eller senere - har været så mange danskere involveret i Americas Cup.

Tidligere var det mest en drøm for danske sejlere at komme med på et Americas Cup projekt.

Op til og under Americas Cup i 2007 var der 17 danskere involveret på 8 af de 12 Americas Cup projekter.

Det var en drøm, der gik i opfyldelse, ikke kun for alle de danske sejlere, men også for dansk sejlsport, og Danmark var en af de mest markante nationer ved den 32. Americas Cup.

Selvom det ikke blev til topplaceringer gjorde de danske sejlere sig så godt bemærket, at mange af dem fortsat er involveret i professionel sejlsport. Men Michael Richelsen var med i design teamet på forsvarende samt Americas Cup vinderen Alinghi.

Jesper Bank var skipper på den tyske ”United Internet Team Germany” med Thomas Jacobsen, Henrik Blakskjær og Michael Hestbæk på holdet.

Jesper Radich var taktiker og Mikkel Røssberg trimmer på spanske ”Desafio Espanol”

Jes Gram Hansen var startrorsmand og Rasmus Køstner taktiker på italienske Mascalzone Latino

Steen Mohr var afterguard og Jan Neergaard mast/pit på amerikanske BMW Oracle.

Henrik Søderlund i design teamet og Christian Kamp som trimmer på italienske Luna Rossa.

Michael Richelsen i design teamet på schweiziske Alinghi

Jens Dolmer som grinder, Morten Halkier som trimmer og Kasper Vang som bagstagsgrinder på Victory Challenge

Stig Westergaard var on board coach på italienske +39 Challenge

Men hvad er der sket med alle de faciliteter, som blev etableret på havnen i Valencia ?

Op til afholdelsen af Americas Cup i Valencia var der meget politisk uro i byen, der b stev foretaget slore investeringer, Cup’en blev succesfuldt afholdt og mange håbede på, at Valencia igen næste gang ville blive valgt til afvikling af Americas Cup, således at man kunne genbuge den havn og de faciliteter som blev etableret til 2007.

Senere har man forsøgt at tiltrække andre store internationale begivenheder til Valencia, men Volvo Ocean Race starter i Alicante og Barcelona har ”Barcelona World Race”. Så det er heller ikke rigtig lykkedes.

Faciliteterne er mere eller mindre uudnyttede, og bygninger står delvis tomme. Øverst så du Emirates Team New Zealands bygning og herunder er yderligere et par billeder af de store holdbygninger for Luna Rossa Challenge og Victory Challenge.

Alle billederne er taget af Costas Tsantilis.

Valencia Americas Cup harbour 01_Costas Tsantilis_533

Valencia Americas Cup harbour 04_Costas Tsantilis_533

Valencia Americas Cup harbour 03_Costas Tsantilis_530

Valencia Americas Cup harbour 02_Costas Tsantilis_530

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer