Tom Slingsby

35th America’s Cup update

27-11-2013 15:22 Trine Søe27-11-2013 14:22 - Daniel Thompson
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Mens alle venter på reglerne for 35th America's Cup, så rører holdene holdene på sig, bl.a. Oracle, Team NZ og Artemis. Reduktion af omkostninger kan være et nøgleord i den nye AC Protokol.

Oracle har allerede lavet aftale med en af nøglepersonerne i det netop afholdte America's Cup i San Fransisco. Det er internationalt blevet bekræftet, at Tom Slingsby har indgået en aftale med Oracle, og selvom der eventuelt skulle komme skærpede nationskrav, så er det ikke noget problem for Tom Slingsby som både har et australsk og et amerikansk pas.

Tom Slingsby, som stod for strategien på Oracle, udgjorde sammen med rorsmand Jimmy Spithill og taktikeren Ben Ainslie det berømte trekløver, som stod for et af de mest bemærkelsesværdige comebacks i sportens historie. Jimmy Spithill, der har vundet de seneste to America's Cup for Oracle tippes at fortsætte for USA, da dette sandsynligvis vil øge hans muligheder for at vinde Cup'en for tredje gang. Men der har ikke været nogen udmeldinger endnu, ligesom der også er stille om Ben Ainslie

Tom Slingsby har netop givet et omfattende interview til Sail-World.Com, hvor han kigger tilbage på Cup'en i San Fransisco, fortæller om bådene og lidt om tanker for fremtiden. Du kan læse de tre interviews her:

Del 1: Tom Slingsby - on the America's Cup

Del 2: Tom Slingsby – on the America's Cup and the boats

Del 3: Tom Slingsby – America's Cup at the extremes and Olympics

NZ regering godkender overgangsfinansiering

Den New Zealandske regering har godkendt en bevilling til Emirates Team New Zealand på 5 mio. NZ Dollars som overgangsfinansiering for holdets kommende udfordring. Dermed har man reduceret muligheden for at holdet splittes ad i den kommende periode indtil AC protokollen ligger klar. New Zealands ministeren for økonomisk udvikling meldte ud, at man dermed har skabt rammerne for at fastholde sejlere, designere og supportcrew og administration for en kommende udfordring.


 

Grant Dalton fortæller, at holdet har arbejdet på den kommende udfordring, næsten fra den sidste sejladsdag, og det har være meget positivt for holdet med den store opbakning og entusiasme, man har mødt hjemme i New Zealand. Dalton oplyser, at man allerede er i god dialog med eksisterende og nye sponsorer, og er i gang med at udvikle en businessplan og sponsorkoncepter samt håber, at AC Protokollen vil være klar tidligt i 2014.

Artemis også i gang

Ian Percy fortæller, at Artemis ejer, Thorbjörn Törnquist, er en stor fan af det netop afviklede koncept for America's Cup og er meget positiv for at støtte Artemis teamet i endnu en udfordring. Samtidig fortæller Ian Percy, at han er i god kontakt med Russel Coutts og Oracle.

ArtemisRacing AC721

Artemis' ejer er klar på endnu en udgave af America's Cup. Foto: Sander van der Borch

Artemis arbejder stille og roligt med at opbygge et hold som kan udfordre og sejle på et endnu højere niveau i 35th America's Cup. Artemis holdet fortsætter sine aktiviteter ved internationale kapsejladser, bl.a. det netop afviklede RC44 VM på Lanzarote. Holdet bringer er dermed ved at bringe sig i en gunstig udgangsposition, men Ian Percy vil ikke melde noget officielt ud om sit fortsatte engagement. Han fortæller samtidig, at der er meget uro på "transfer markedet", hvis man skal bruge et fodbold udtryk. Og der er et begrænset antal designere og erfarne sejlere, hvis bådtype og format forbliver nogenlunde uændret.

Hvad gør Ben Ainslie ?

Det siges at Ben Ainslie ville give sig selv nogle måneder til at se, om hans Ben Ainslie Racing team kunne bringes i position som en mulig America's Cup udfordrer med engelske pund i stedet for amerikanske dollars. Men der er ingen klare forlydender endnu.

En anden mulighed er, at Ben Ainslie også kommer med på Larry Ellisons hold, hvor han dels sejler på Oracle, dels med sit eget Ben Ainslie Racing støttet af sin mangeårige olympiske sponsor JP Morgan.


 

Omvendt har Ben Anslie ikke noget hastværk, og der kunne meget vel også være andre udfordrere som vil være interesseret i englænderen som rorsmand, men dette kræver naturligvis, at der ikke bliver for stramme nationalitetskrav på besætningerne.

Den australske udfordrer

Oracle er som forsvarer af Cup'en formodentlig i gang med konsultationermed andre hold samt the Challenger of Record, Hamilton Island Yacht Club. Protokollen for 35th Americas Cup er derfor endnu ikke offentliggjort, og mange venter helt sikkert med spænding på rammerne for bådene, formaterne, nationalitetskrav m.v. Alle håber, at protokollen kommer tidligt i 2014.

Både Slingsby og Spithill havde tidligere sagt, at de gerne ville sejle for Australien, men nu er det tilsyneladende kun en åben mulighed for Spithill, som endnu ikke har meldt noget ud. Flere andre australiere på Oracle har heller ikke meldt ud, men den eneste sikre måde at deltage i næste America's Cup er selvfølgelig at signe på den amerikanske forsvarer.

Americas Cup_Sailin_785235a

Oracle Team USA kom stærkt igen i den 34. udgave af America's Cup

Spørgsmålet er så om det trækker mere for Spithill og de andre australiere at kunne sejle på den australske udfordrer båd fra Hamilton Island Yacht Club ?

Coutts fortæller

Mens potentielle udfordrere "i det stille" er i fuld gang med at sikre sig sejlere, designere og shore crew, så arbejdes der også bag kulisserne med at præge reglerne for 35th America's Cup. Protokollen skal aftales mellem den amerikanske forsvarer og Challenger of Record og vil blandt andet indeholde timing, lokalitet, format, bådtype og andre regler for eventen.

Russell Coutts, CEO for Oracle Team USA, har arbejdet med alle disse aspekter, og fortæller blandt andet om dette arbejde: "Mange forskellige dele skal drøftes og aftales i forbindelse med at få inkorporeret de forskellige ideer for den næste Cup til konkrete regler. Nogle af hovedområderne er teams, partnere, broadcastere og lokaliteten, og de influerer alle på hinanden".

Et aspekt man fokuserer meget på er at reducere omkostningerne. Hvis det kan lykkes, så vil det øge antallet af hold, hvilket vil have positiv indflydelse på alle dele af konkurrencen. Coutts peger især på, at antallet af personer på et hold er blandt de væsentligste aspekter i forbindelse med at bringe omkostningerne ned. Og han tilføjer: "Denne sommer så vi meget spektakulær kapsejlads. Meget få personer vil være uenig i dette. Spørgsmålet er, hvordan vi bygger videre på dette koncept for mindre ressourcer".

Udvalgte varer til vores abonnementer

135

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer