America's Cup | America's Cup fortsætter - komité gransker ulykke
Iain Murray (nærmest) er Regatta Director, og leder undersøgelseskommissionen. Foto: ACEA/Guerlain Grenier

America's Cup fortsætter - komité gransker ulykke

16-05-2013 12:04 Trine Søe16-05-2013 10:04 - Øyvind Bordal
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Efter en pressekonference i San Francisco forleden står det klart: America's Cup fortsætter som planlagt. Hele America's Cup organisationen er rystet efter Artemis' havari i sidste uge, hvor den britiske OL-vinder Andrew Simpson døde, og der bliver nu nedsat en komité der skal granske årsagerne til hændelsen. Men sejladserne gennemføres uændret.

To lignende ulykker

Dette er anden gang en AC-72 kæntrer under træning på San Francisco Bay (første gang var da Oracle's båd væltede i oktober sidste år), og omstændighederne har lignet hinanden begge gange: Bådene er kæntret forlæns efter at have faldet af i en byge. Vindforholdene har ikke været voldsomme, der har været tale om ca. 20 knobs vind.

En fare ved AC-72?

En af komiteens vigtigste opgaver bliver at undersøge om havarierne skyldes specifikke aspekter ved de to både der er kæntret - altså om der er designmæssige ting ved netop de to både, der har øget risikoen - eller om faren for lignende hændelser er noget, som er kendetegnende ved selve bådtypen AC-72. 

Syv uger til start

Seks personer med udstrakt erfaring skal nu i gang med deres arbejde, og deres rapport skal foreligge om ca. to uger. Det er mindre end syv uger til de første sejladser i Louis Vuitton Cup, og det er stadig usikkert om Artemis-holdet bliver klar til at deltage i de indledende sejladser. Holdene er nu bedt om at afstå fra al sejlads på San Francisco Bay hele denne uge, af respekt for afdøde Andrew "Bart" Simpson.

 

Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer