Bådmagasinets billedgalleri

Danish Youth Vikings forsøger at kvalificer sig til Youth America's Cup

Danish Youth Vikings: Vores første dage har været fantastiske

13-02-2013 11:00 Trine Søe13-02-2013 10:00 - Trine Søe
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Vi drog mod San Francisco torsdag morgen den 7. februar med fly fra København over Zürich. Vi ankom til San Francisco torsdag aften, hvor vi havde lejet en stor syv personers bil, som vi kørte hjem til vores vært Rasmus Mencke, som havde skaffet os gratis tag over hovedet og uendelige mængder af hjælp.

Vi er det mindste hold

Fredag morgen kørte vi for første gang ned til pier80 for ordne nogle praktiske ting og lave et par photoshoots. Vi fandt hurtigt ud af, at vi er det mindste hold - vi er seks sejlere og en enkelt supporter/PR, hvor imod nogle af de andre hold er 12. Vi har hørt, at Argentinas hold er 17 mand høj. Hvilket er noget af en modsætning til vores projekt, hvor vi (sejlerne) selv har stået for alting lige fra planlægning til økonomi til træning. Men det er sku en fed følelse at have klaret det hele selv, og de andre har behov for en masse hjælp.

holdetluft

Det danske hold er det mindste - seks sejlere og en supporter/PR

Da vi var færdige på havnen, skulle vi at ordne noget teamtøj, da der var sket en forsinkelse i Danmark, så det ikke nåede frem inden afgang. Om aftenen skulle vi ned i vores værts sejlklub San Francis Yacht Club, hvor vi spiste og skulle mødes med Chris Boom, der er en erfaren herre, som har sejlet i området i årtier. Han kunne fortælle lidt om de lokale forhold på San Francisco Bay. Det var meget lærerigt, og noget vi helt sikkert kommer til at bruge i fremtiden.

Første møde med AC-45

Lørdag var første officielle dag i Selection Series. Dagen startede kl. 09.00 til velkomst med blandt andet Russel Coutts. Efter velkomsten skulle vi ud på en AC-45 for første gang for at se, hvordan man rigger den til osv.

gennemgang

Gennemgang af AC-45

Efterfølgende fortalte Darren Bundock om, hvordan man skulle undgå at kæntre en AC45. Efter det hurtigte crash course skulle vi til vores livs hårdeste test. Første test gik ud på, hvor hurtigt man kunne trække et dæk med 100 kg 10 meter hen af jorden ved hjælp af et spil. Mads Groth lavede anden bedste tid overalt!

Bagefter skulle vi lave en grindertest, hvor man kørte fuld knald i med stor belastning i 20 sek og 10 sekunders pause, dette skulle vi gøre 10 gange, indtil vi var helt færdige. Og det gjorde vi også, så meget at flere på holdet brækkede sig. Det hjalp nok i, at vi havde fået burittos til frokost en halv time tidligere!

Endelig på vandet

Søndag var første dag i AC-45'erne. Først skulle vi rigge en båd til og sætte den i vandet, inden vi skulle ud at sejle. Vi sejlede i let vind mere og mere tiltagende. Vi skulle lige indstille os på, hvem som kaldte vendinger osv. Men det faldt hurtigt på plads, og vi var faktisk rigtigt gode og hurtige til at optimere vores manøvrer til den lette vind. Med den mere og mere tiltagende vind kunne vi efter en times tid begynde at løfte det ene skrog og skyde den af. Vi sejlede omkring de 12-14 knob på kryds i de 6-9 knobs vind - fantastisk følelse!

første tur

Første tur på vandet i en AC-45

Vinden døde lidt, og vi byttede med det sydafrikanske hold. Vi fik en masse ros, både af trænerne om bord på båden og i gummibåden som fulgte os. Vi var virkelig også selv imponerede over, hvor godt det gik i betragtning af, vi aldrig havde sejlet sammen før. Dagen sluttede af med lidt fælles debriefing på havnen.

Kraftigere vind - større udfordringer

Mandag mødtes de danske vikinger på havnen til videodebriefing fra dagen før samt guidet tour hos Oracle på pier 80. Vinden var noget kraftigere end dagen før. Den øgede vind gjorde bestemt vores opgave hårdere og sværere. AC-45eren sejler simpelthen så hurtigt, når det blæser bare lidt. Derfor er man nødt til at forberede sig så vandvittigt tidligt for at være klar, selvom mærkerne ligger lang væk distancemæssigt. Derudover bliver man også en del mere stresset, når det blæser mere, fordi manøvrerne går hurtigere. Det resulterede i, at vi blev lidt i tvivl om vores opgaver på båden.

debriefing

Debriefing

Vi startede derfor ud med at lave en masse fejl grundet det og lidt upræcis kommunikation. Men efter det satte vi os lige ned og gennemgik sammen med Darren Bundock hver persons rolle, og hvordan vi skulle kommunikere. Det hjalp gevaldigt, og hver manøvre vi lavede blev bedre og bedre! Vi endte derfor ud med at være helt fint tilfredse med vores præstation. Udover en fed dag, hvor vi selv sad i en båd med vingesejl, var de to AC-72ere Artemis og Oracle også ude og teste og trimme mod hinanden. Det var super interessant og virkeligt fedt at se de to både så tæt på, og hold op de sejler hurtigt! Virkede dog til, at Oracle på foils var hurtigere end Artemis uden.

Vikinger

Det er vigtigt, at der er styr på kommunikationen om bord

Tirsdag mødtes vi på havnen kl. 10.00 til en ren sejl dag. Vi startede ud i let vind med mere og mere tiltagende vind. Idag var første dag vi skulle sejle på bane, det var super fedt, og det gik virkeligt godt. Vinden steg til omkring en 10-14 knob, og man havde virkelig travlt, men det gik super godt, og vi udførte alle manøvre super fint - kun med enkelte små fejl. Så vi er klar til møde andre både på banen!

Møde med de store stjerner

Når de danske vikinger vågner til en ny dag i San Francisco, er det store medie dag. En pressekonference med Russel Coutts, James Spithill, Ian percy, Nathan Outteridge og Ben Ainsley venter. Mathias Lehm Sletten udtaler: "Det bliver fedt at møde alle de stjerner, som man ser op til - også på en gang. Og så er det en fantastisk følelse, at al det arbejde, vi har udført for at få projektet til at lykkedes, endelig betaler sig tilbage. Vi er i San Francisco og sejler AC-45".

Udover pressekonferencen senere i dag skal de danske vikinger på vandet og møde andre hold på banen.

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer