Kraftig vind udskyder finalesejladser

AMERICA´S CUP: Efter fire dages uafbrudt regn vågnede Auckland lørdag til masser af solskin. Men vinden lå stadig stabilt på over 25 knob, og derfor valgte raceleder Peter Regio at udskyde den første finalesejlads mellem schweiziske Alinghi og Oracle BMW Racing.
11-01-2003 Hans Henrik11 Jan 2003 8:10 - Baadmagasinet
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen
Det er 19. gang, at sejladserne bliver udskudt på grund af enten for meget eller for lidt vind i Louis
Vuitton Cup ud af sammenlagt 55 sejladsdage. Oracle BMW Racing har foreslået at ophæve den øvre vindgrænse på 19 knob, men det har Alinghi afvist ud fra den begrundelse, at sejlene ikke er designet til at sejle i
mere end 20 knob. For Alinghi hersker der heller ingen tvivl om, at SUI-64 sejler hurtigere i mellemluft omkring 15 knob, mens USA-76 gennem Louis Vuitton Cup har vist sig skræmmende hurtig i hård luft. Vejrudsigten lover mere venlig vind søndag med en vindhastighed omkring 13-18 knob. Finalen sejles bedst af ni sejladser, og vinderen får lov at møde Team New Zealand i selve sejladserne om America's Cup, som begynder 15. februar.
/Erntved
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer