Dækker min forsikring?

30-11-2006 15:06 Hans Henrik30 Nov 2006 14:06 - Claus Hastrup Kndusen, foto Per Heegaard
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen
I løbet af en sejlersæson sker der utallige grundstødninger i de danske farvande. Heldigvis kan de fleste sejlere forlade deres nyerhvervede grund med havudsigt uden større skrammer på båd og mandskab. I nogle tilfælde sker der dog så alvorlige skader på båden, at den må på land og repareres med betydelige omkostninger til følge.
Omkostningerne til reparation af båden er for bådejere med kaskoforsikring et forsikringsspørgsmål, hvor forsikringsselskabet afholder disse udgifter, mens bådejere med ansvarsforsikring må dække skaden selv.
Uheldigvis nægter forsikringsselskaberne i nogle tilfælde at dække skaden, hvilket de er berettiget til, hvis der er udvist grov uagtsomhed. I det følgende beskrives nogle konkrete sager, hvor Forsikringsankenævnet har fastslået, at bådføreren havde udvist grov uagtsomhed med det resultat, at bådejeren selv skulle betale for skaden.

Grundstødning i tusmørke:
I 2002 forsøgte en motorbådsfører ved tusmørke uden søkort om bord at anløbe Højestene Løbet, hvilket mislykkedes med det resultat at båden sejlede på grund med stor fart og kraft. Som følge heraf skete der store skader på båden og motoren.

Ankenævnet fastslog, at motorbådsføreren havde handlet groft uagtsomt. I sin afgørelse blev der lagt vægt på, at:

• Der ikke fandtes søkort om bord, til trods for at farvandet var vanskeligt at navigere i.
• Motorbådens høje fart kombineret med det tiltagende mørke.

Disse momenter betød samlet, at motorbådsførerens sejlads indebar en så indlysende risiko for, at skade ville indtræffe, at der blev afvist at yde forsikringsdækning.
I en lignende sag havde en motorbådsfører også sejlet groft uagtsomt ved en grundstødning. Båden, der vejede otte ton, sejlede igennem det meget snævre farvand mellem Vejrø og Kyholm/Lindhold i 8-10 m/sek. og gik på grund. Båden sejlede i et område med blot 1-2 m dybgang ved tusmørke med betydelig fart. I modsætning til sagen ovenfor var der her tale om erfarne sejlsportsfolk og navigatører med alle tænkelige former for søkort m.v. om bord. Ankenævnet fastslog, at sejle hen over en position med blot 1-2 m dybgang med høj fart i 8-10 m/sek. ved tusmørke indebar en så indlysende risiko for at skade ville ske, at der var handlet groft uansvarligt.

Sunket båd
I en sag fra Bogø blev det anset for groft uansvarligt at lade et lystfartøj ligge ”svinebundet” for svaj ud for Bogø i mere en 12 timer i stormvejr, hvorved båden sank. En svinebundet båd er bundet for og agter uden mulighed for at dreje, hvis vinden ændrer sig.
Ifølge forsikringsbetingelserne måtte båden ikke ligge for svaj i mere end 12 timer uden opsyn. Forsikringsankenævnet fastslog, at ejeren havde udsat fartøjet for væsentlig risiko for skade ved at lade båden, der lå for svaj, være svinebundet, og havde dermed handlet groft uagtsomt. Afgørelsen skal ses i sammenhæng med, at båden havde ligget i mere end 12 timer ud for åben kyst. Med udgangspunkt i de beskrevne sager er det vigtigt at slå fast, at vurderingen af om der foreligger grov uagtsomhed, altid er en konkret vurdering. Men på baggrund af de to første sager må det lægges til grund, at man skal sejle forsigtigt, når man sejler i lavvandede farvande, ligesom brug af søkort er særdeles vigtigt. Det er i den forbindelse vigtigt at undersøge området omhyggeligt, når man kommer til sejlområder man ikke kender. I begge sager var det en skærpende omstændighed, at grundstødningerne skete på et tidspunkt med dårlig sigtbarhed ved tusmørke ved høj fart. Det samme ville antageligt have gjort sig gældende, hvis der havde været tåget.
Særligt i sagen fra Bogø var formulering af forsikringsbetingelserne en medvirkende årsag til sagens resultat. Jeg vil derfor anbefale, at alle som ønsker at ligge for svaj i kortere eller længere perioder, undersøger forsikringsbetingelserne forinden.
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer