Bådmagasinet har etableret sin base i Valencia. Det er America's Cup for anden gang i samme by – men der er ikke mange lighedstræk med sidste gang. Området er besat af kampklædte vagtposter, og de to både har hver sin havn.
Så er jeg på plads. Valencia ligner sig selv fra AC 32 i 2007, men ellers kan jeg passende starte med at slå fast, at selve byen og havnen er det eneste der er det samme som sidste gang. Dette er noget helt, helt andet. Forklaringen på det kan fylde en roman, eller snarere et par sæsoners sæbeopera, så lad mig slippe for det nu – planen er dog at lave en kort gennemgang af forløbet, så nye læsere/seere kan forstå bare lidt af baggrunden for at kapsejladsen stadig kan hedde America's Cup, når der nu kun er to både med. Endda to meget specielle flerskrogsbåde - som ikke engang er ens!
Et svævende sted Det kommer altså senere. Mediecentret hvor jeg har min arbejdsplads er placeret lige ved siden af den berømte hvide bygning ved havneindløbet – Veles e Vents – som du kan nyde på billederne i nyhedssektionen. Om natten er bygningsværket belyst med et bølgende hvidt lys, og de enorme, teaktræsbelagte terrasser er et nærmest magisk, svævende sted.
Vejspærringer og kontrolposter Jeg kom først ind til byen ved ettiden i nat, efter lidt lufthavns-akrobatik, og i nattemørket gik jeg straks ned på havnen. Krigsmetaforen blev bestyrket yderligere – antallet bevæbnede og uniformerede vagtposter og politi, pansrede køretøjer, vejspærringer og kontrolposter var fuldt på højde med området rundt om Bellacentret ved klimatopmødet. Jeg havde ikke kunne hente min akkreditation endnu, eftersom kontoret var lukket, og regnede med at blive bortvist ved indgangen til selve havnen. Men ingen soldat eller politimand henvendte sig, og jeg stod straks efter på terrassen på Veles e Vents, og kiggede ud over Port America's Cup. Nogle sene nattevandrere og barens sidste kunder stod der endnu.
Vinddrevet missil I vandet udenfor Alinghis base lå den, badet i en blanding af månelys og resterne af lys fra land, en gigantisk, kraftfuld bue på skinner; på en gang både spinkel og truende. Alinghi 5 var uden rig, og dermed forsvandt enhver association til sejlbåd – det var kort og godt et vinddrevet missil, skabt til at skyde Larry Ellison.
Hvor er BMW Oracle? Jeg stod der på terrassen, ude i mørket over havnen stak master og stag op. Man kunne se andre både, men ingen supertrimaran med BMW Oracle på siden. Hvor var den? Først her i formiddag på mediecentret kom forklaringen: BMW Oracle kan ikke komme ind i havnen, vingesejlet gør, at kanalen bliver for small, marginerne er for små. Så den ene af de to konkurrenter holder til i en kommerciel havn for store skibe et stykke væk, endda en toldzone. Så der bliver arrangeret shuttle-bus dertil for pressen fra tid til anden.
80 pladser til 400 mediefolk Det er dagen før dagen, og havnen summer og syder nu, lidt op ad formiddagen – pressefolk strømmer ind i mediecentret, publikum hober sig op langs kajen. Der er annonceret, at der er omkring 80 pladser i mediebådene på vandet, og der skulle efter sigende være omkring 400 journalister og fotografer til at slås om pladserne. Jeg har gjort hvad jeg kunne for at lægge pres de forskellige steder, også på vegne af dette ærværdige medies webredaktør, Joakim Rechnitzer, som i dag er på vej hertil.
I morgen er D-dag Det er en travl dag i dag, så jeg vil takke af i denne omgang – senere skal jeg interview Alinghis chefdesigner Michael Richelsen, det kommer en gang i aften. Og i morgen, folkens, sker det. Bring it on, står der på kæmpestore billboards allevegne. I morgen er D-dag.
Indtast dit navn og din e-mail adresse nedenfor og klikke på 'Send login', så får du dit login med det samme i din mailbox. Dette kan du efterfølgende ændre til noget, du nemmere kan huske.
Har du glemt dit login ?
Indtast din e-mail adresse ovenfor og klik på 'Send login', så får du en mail indenfor få minutter.
